3 timers 1-til-1 workshop

Lær at lave dine egne e-mailkampagner & nyhedsbreve

Lær at lave dine egne nyhedsbreve og e-mail-kampagner

 

E-mails virker. Længere er den ikke. Den korte historie er, at for hver gang du bruger 1 kr. på e-mailmarkedsføring, så får du 38 kr. igen.

Det er også ret nemt, – når man lige får lært det basale.

Så jeg kan godt forstå, at der er mange, der gerne vil i gang med e-mail-markedsføring. Men det kan godt være lidt svært at få startet op. Hvilket program skal man vælge? Hvordan bruger man det? Og hvordan laver man overhovedet en skabelon til det!?

 

Efter workshoppen kan du gøre det selv

På den her workshop er du og din virksomhed i fokus, og det handler udelukkende om, at I får lært, hvordan I skal bruge e-mailsystemet, og hvordan I får pustet liv i et nyhedsbrev og jeres e-mailmarkedsføring.

Når de tre timer er gået:

  • Har du fået en introduktion til e-mailsystemet (MailChimp)
  • Har du oprettet en skabelon, som du kan bruge til dine nyhedsbreve / e-mailkampagner fremover
  • Ved du, hvordan du skal oprette, skrive og udsende et nyhedsbrev
  • Har du fået kendskab til hvilke e-mails, du kan gå i gang med at sætte op
  • Får du en trin-for-trin guide, der viser hvordan du gør, så du har en livline, når du selv skal arbejde med det efter workshoppen

Hvad indeholder workshoppen?

Det er en praktisk workshop, som overordnet består af to dele:

Intro til e-mailsystemet (30 min.)

  • Intro til e-mailsystemet (MailChimp)
  • Intro til kampagner og lister
  • Hvad kan du bruge MailChimp til?

 

Learning by doing (2 t. 30 min.)

  • Hvordan opretter du en skabelon for dit nyhedsbrev / e-mailkampagner (logo, fonte, farver m.m.)
  • Hvordan redigerer du teksten
  • Hvordan indsætter du billeder / grafik / video
  • Hvordan sender du en testmail
  • Hvordan deler du et nyhedsbrev på dine konti på sociale medier, fx Facebook
  • Hvordan sender du et nyhedsbrev / e-mail ud
  • Hvad er relevant at se på i rapporterne

Bonus!

Du får en gratis guide med

Det er ikke noget værre end at have været på kursus, hvor halvdelen af tiden går med at skrive noter, så man kan huske det hele, når kurset er slut, og man sidder hjemme på pinden igen.

Derfor har jeg lavet en guide, hvor du kan finde hjælp, hvis du går i stå efter kurset. Den viser dig de ting, vi gennemgår på workshoppen, så du altid har en hjælpende hånd bagefter.

Hvem er med?

Jeg afholder kun workshoppen 1-til-1, for så er jeg stensikker på, at du får max smæk for skillingen.

Det vil sige, at det kun er dig og mig (eller et par af dine kollegaer, hvis du gerne vil have lidt flere med), vores computere og en wi-fi-forbindelse.

 

Hvad skal du huske?

Når vi skal lave skabelonen til dig, skal du enten tage følgende med på dagen eller sende info til mig forud for workshoppen:

  • Logo-filer
  • Farvekoder
  • Navnet på skrifttyperne, der skal bruges
  • Fil / link med dine tilmeldinger til dit nyhedsbrevet 
    (Hvis du ikke har nogen tilmeldte, så gennemgår vi, hvordan du kan få det)

 

Hvor afholdes det?

Vi kan sådan set afholde det hvor som helst.

I lokalerne, hvor jeg har til huse (Næstved), hos dig, i en baghave eller et fjerde sted.

Du bestemmer. Bare der er wi-fi, så er vi kørende.

Ved kørsel uden for postnummer 4700 og 4733 er kørselstaksten 4 kr. pr. km. beregnet fra Brandtsgade 13, 4700 Næstved og retur.

Hvad koster det?

Det koster 2.495,- kr. ekskl. moms at lære at lave dine egne nyhedsbreve, hvor du kan tjene (flere) penge på dine nyhedsbreve og e-mails.

Med i prisen får du:

  • 3 timers solo-undervisning hvor du, din virksomhed og dine e-mails er i fokus
  • En køreklar skabelon så du bagefter kan gå hjem og sprøjte mails ud (og tjene flere penge)
  • En guide der hjælper dig efter workshoppen, hvis du går i stå
  • En åben telefonlinje, hvis der er noget, der driller

Book tid til at lære at lave dine egne nyhedsbreve og e-mails her!

 

Hvis du allerede nu har forslag til, hvornår du gerne vil have workshoppen, så skriv dine forslag i beskeden.

11 + 8 =