Når du skal skrive et blogindlæg, som andre end din mor og far vil læse, er der nogle ting, du skal have styr på. Og ja, det er ikke noget, man gør med venstre hånd. Hvis ikke du kender metoderne til at skrive blogindlæg, tager det både tid, og det kan være svært. Men don’t you worry. Her får du nogle tricks til at gøre det væsentlig lettere.

Her får du nemlig opskriften på, hvilke fem ting du skal gøre, så du kan skrive blogindlæg hurtigere, bedre, som bliver læst af flere og som kan trække ny trafik til din blog.

  1. Lav en persona
  2. Find din læsers problemer
  3. Hvilken type indlæg skal du vælge
  4. Vælg din vinkel i blogindlægget
  5. Skriv den rigtige overskrift

#1. Lav en persona

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvem der læser din blog. Ergo: Hvem skriver du til. Den udfordring kan du løse ved at lave en persona.

En persona er en fiktiv karakter for den typiske læser på din blog. Du beskriver din personas karakter, foretrukne medier, ønsker og deres typiske problemer eller udfordringer. Når du ved, hvilke problemer de har, skal du tilbyde dem en løsning. Præcis som jeg gør med dig nu. Dit problem er, at du måske synes det er svært at skrive gode blogindlæg, og jeg tilbyder dig en løsning ved at skrive et indlæg om, hvordan man gør det.

 

#2. Find din læsers problemer

Det fører os videre til, hvad skal du skrive om i dit blogindlæg? Start med at brainstorme med udgangspunkt i din målgruppe, som du altså har fundet ud fra din persona. Hvilke problemer søger de efter svar på? Hvilke udfordringer har de?

Det kan være en god ide at lave lidt søgeordsanalyse. Hvis du er helt på bar bund, så kan Googles egne søgeordsforslag bruges til at få inspiration.

 

 

 

Når du ved, hvad folk søger på, kan du beslutte dig for, hvad du vil skrive om. På den måde ved du, at du laver et relevant blogindlæg, hvor du hjælper dine læsere med en løsning på deres problem.

 

#3. Hvilken type blogindlæg skal du vælge?

Når du har fundet dit emne eller har fået nogle gode ideer til emner, du kan skrive om, skal du begynde at kigge på, hvilken type blogindlæg du vil lave.

Der findes forskellige typer af indlæg som for eksempel:

  • “Listeindlæg”: Det kan være ”10 tips til en flad mave”
  • ”Sådan…”-indlæg: Det kan være ”Sådan skifter jeg til vinterdæk”
  • ”Hvad er…”-indlæg: Det kan være ”Hvad er forskudsopgørelse”

Vil du have 10 simple tricks til at få flere læsere til at opdage din blog?

 

 

 

#4. Vælg din vinkel i blogindlægget

Når du har besluttet dig for, hvilken type indlæg du vil skrive, skal du finde én vinkel på dit emne. Det er begrænsningens kunst, men hvis du sigter for bredt, bliver indholdet vagt og uspecifikt – og i sidste ende ikke relevant for læseren.

Et bredt emne kunne f.eks. være ”Træning”

Når du skal snævre det ind, kunne det blive til ”5 nemme øvelser til at få en pæn og slank mave på bare 4 uger”.

 

 

 

#5. Skriv den rigtige overskrift

Så, nu skal du til at lege med din overskrift. Den skal fortælle vores læsere, hvad det er, de skal til at læse, og den skal være så fuld af saft og kraft, at den får din læser til at læse videre ned i teksten.

Hvis du vil have tips til, hvordan du skriver en god overskrift, så læs mit blogindlæg 3 nemme tricks til at skrive en overskrift, som får din læser til at klikke.

 

 

 

Bonusinfo: Lav en struktur, så bliver det meget lettere at komme i mål med dit blogindlæg

Så langt, så godt! Det sidste, du skal overveje, er at lave et skelet over, hvordan du skal opbygge dit blogindlæg. Skelettet skal hjælpe dig med at få dækket alle vinkler, så du får løst læserens problem.

Det er ikke en præcis opbygning af dit blogindlæg, men mere et udkast til at få struktur i dit indlæg. Når du har struktureret dit emne, dine ideer og dine hovedpointer, så bliver det meget nemmere for dig, når du skal til at skrive.

Nu er vi nået til vejs ende. Forhåbentlig synes du allerede nu, at det er mere overskueligt at skrive et blogindlæg. God fornøjelse!

Vil du have 10 simple tricks til at få flere læsere til at opdage din blog?

Referencer koster ikke noget, men de er guld værd

Referencer koster ikke noget, men de er guld værd

Får du spurgt om referencer og feedback? Jeg gør det kun meget sjældent. Men nu skal det den ondelyneme være løgn! Gode referencer er guld værd, for når nogen vælger at anbefale et produkt eller en virksomhed, så sætter de deres eget ry på...

læs mere