Facebook har lanceret nogle ændringer på deres firmasider, men hvad går de egentlig ud på?

 

Anmeldelser

Facebook har gjort det lettere for folk at lave en anmeldelse på en firmaside. Det betyder:

  1. At dine kunder hurtigt kan lægge en anmeldelse af dit firma
  2. At eventuelle nye kunder får ‘social proof’. ‘Social proof’ betyder, at når vi som forbrugere ser, at andre synes godt om en virksomhed eller et produkt, så bliver vi også selv mere positivt stemt overfor det firma eller produkt. Kort sagt: Hvis andre synes, at det er godt, så passer det nok.

Hvad skal du bruge det til?

Mind dine kunder om, at de meget gerne må anmelde din virksomhed på Facebook.

Du kan evt. tilføje en venlig reminder i din autosignatur som et enkelt, kort link, ffx “Klik her for at give Firma XX en anmeldelse på Facebook”.

 

Handlingsknapper

Der er nu mulighed for at vælge imellem flere forskellige handlingsknapper på dine forside.

Hvad skal du bruge det til?

Vælg en eller flere handlingsknapper, der passer til din forretning.

  • Er du en webshop, så er ‘Køb nu’ oplagt.
  • Er du behandler eller coach, så kan ‘Reserver nu’ og ‘Send e-mail’ være passende.
  • Driver du restaurant eller cafe, så vælg ‘Reserver nu’.

 

 

Tilpas din forside

Der er også kommet mulighed for at tilpasse, hvilken information du vil vise på din forside. Du kan fx vælge hvilke faner, du vil vise og i hvilken rækkefølge, de skal komme.

Hvad skal du bruge det til?

Tilpas din forside med de faner, der er relevante for din virksomhed og produkter.

Hvis du er i tvivl, kan du altid slå ‘Brug standardfaner’ til, så vælger Facebook selv de faner, som de mener passer bedst til dig og dit firma.

 

Facebook Stories får lidt medvind

Facebook har eksperiementeret med forskellige måder, der gør det lettere for folk at interagere med din Facebook story. Med den nye opdatering kan man se din firma story ved at trykke på dig sideprofil-foto

Hvad skal du bruge det til?

Hvis du bruger Facebook Stories, så giv den lidt ekstra synlighed ved at linke til den fra dit profilbillede.

 

Har din Facebook-side brug for at blive støvet af?

Eller mangler du bare tiden til at få lavet opslag?

 

Så kan du leje et par ekstra hænder på timebasis.